Velkommen

Ann Mariager




Seneste bøger







Besøg:
livisproget.dk
mageloespaamatriklen.dk




Trumpismen er over os! Ann Mariager er medforfatter på Dramafrontens satiriske pop-up-forestilling “AmeriDansk”, som næste gang dukker op på Teater Grob, Nørrebrogade 37, i slutningen af oktober 2018. Detaljer: http://www.dramafronten.dk/aktuelt/ameridansk-2018/

Øh, hvad kalder vi en “bucket list” på dansk? Ann Mariager har flere gange været gæst hos formidable Adrian Hughes i P1-programmet “Klog på sprog”. Senest, da temaet var den stærke afsmitning fra engelsk og amerikansk i det danske sprog. Ann Mariager vandt quiz’en i programmet og gik hjem med den store, flotte pokal. Lyt selv med her: https://www.dr.dk/radio/p1/klog-pa-sprog/klog-pa-sprog-77

Kikset knald. Ann er har bidraget til bogen “100 kiksede knald”, en festlig essay samling, hvor forfatterne beretter om en pinlig, en uperfekt og en virkeligt fjottet tur på lagenet. Bogen er udkommet på forlaget Turbine: https://turbine.dk/produkt/100-kiksede-knald

“Siden Sidst” er navnet på Ann Mariagers populære bagside i SØNDAG, Danmarks største kvindeblad, med livskloge, sjove og eftertænksomme citater, nye og gamle.


Ann oversætter også bøger og dramatik, senest musical-klassikeren “Saturday Night Fever”. Den havde premiere i Falconer Salen 17. marts 2017 og senere samme år i Aarhus.

Ann Mariager

Forfatter, journalist & foredragsholder

Velkommen til min hjemmeside. Her finder du information om mit arbejde som skribent i forskellige genrer og tonearter. Jeg har været selvstændig freelancer siden 1987, da jeg debuterede som satiriker/dramatiker med forestillingen ”Byens Bedste Bryster” på Café Liva. Mit firma hedder Media Madness, et navn, som afspejler den blandede skrive- og formidlingsvirksomhed, der fylder mit arbejdsliv.

Trænger du til inspiration og til at få pustet nye bobler i dit sprog, er du kommet til den rette. Jeg er kvinden bag kurset i "Liv i sproget", som jeg holder for små og store grupper, privat og i virksomheder.

God fornøjelse!

Ann

Om Ann Mariager

Blev kendt for sine radioreportager fra New York i 80erne, da hun boede i byen og var presse- og kulturattache på Det Danske Generalkonsulat. Hovedforfatter og idékvinde bag de banebrydende, satiriske kvindecabaret’er Byens Bedste Bryster I-III (1987-2001). Forfatter på Cirkusrevyen. Årets Revyforfatter 1989.
Nyudviklede tv-satiren på DR som medforfatter på "Den Gode, Den Onde og Den Virkli Sjove" og "TV Ansjosen" i 1990erne.

Forfatter til flere bøger:

”Til New York” (Gyldendal)
”New York for let øvede” (Centrum)
”Inga Arvad – den skandaløse skandinav” (Gyldendal), historien om unge John F. Kennedys danske veninde, journalisten (og Miss Danmark 1931) Inga Arvad. Affæren stod på i Washington i 1941-42, netop som USA gik ind i 2. verdenskrig. Arvad blev nidkært forfulgt af J. Edgar Hoover og FBI, der mistænkte hende for at være spion for Hitler.
"Velopdragne kvinder skaber sjældent historie". (Gyldendal) En citatbog med kvindevid og -bid, hentet fra Ann Mariagers populære ”Siden Sidst”-side i SØNDAG.
"Mageløs på matriklen" (Gyldendal) - om glæder og bøvl ved at bo alene, sådan som flere og flere danskere gør. Læs om at rejse alene, gå i teatret uden ledsager og tage på restaurant og spise for dig selv.
UPDATE: ”Inga Arvad – den skandaløse skandinav” udkommer som E-bog i juni 2020.

Ann har oversat en del bøger og teatermanuskripter, bl.a. Susan Faludis ”Tilbageslag”, forestillingerne Vagina Monologerne og Mamma Mia the Musical! (dialog)

KLUMMER etc.

Fast leverandør af bagsiden, Siden Sidst, i ugebladet SØNDAG.

KURSER

Ann er med sin tæft for det gode sprog en afholdt underviser, hun holder seminarer og oplæg for kommunikationsfolk og journalister, også i eget regi. https://www.livisproget.dk/

FOREDRAG

Ann Mariager holder foredrag rundt om i Danmark:

”Inga Arvad – Kennedys danske kærlighed”

”Mageløs på matriklen – et godt liv alene”

”Velopdragne kvinder skaber sjældent historie”.

Detaljer om booking etc:
Foredragslisten
ARTE Booking

Nyheder

E-bog: Inga Arvad – Kennedys danske kærlighed
Ann Mariagers Inga Arvad-biografi er netop udkommet som e-bog: Læs hele historien om den danske eventyrer & Miss Danmark, der som journalist i Washington havde en hed affære med unge John F. Kennedy i starten af 1940rne og siden blev forfulgt af FBI




Når den værste ungdom er overstået
Ann Mariager er forfatter til forestillingen ”Modne damer i morgenkåbe” – en eftertænksom komedie om tre modne kvinder på spaophold. Den havde premiere i Albertslund Musikteater 8. februar 2020, fik gode anmeldelser og en smuk modtagelse på sin turné rundt i Danmark. I marts blev den ramt af coronalukning, men dukkede op igen i efteråret. Forhåbentlig får Morgenkåberne nyt liv igen i 2021-2022. Se Landsteatrets hjemmeside:
http://www.landsteatret.dk/modne-damer-i-morgenkaabe/







Here we go again
Musicalen MAMMA MIA! vendte tilbage til Danmark i 2020. Ann Mariager har oversat dialogen til dansk, Anne Linnet har oversat sangene.
https://mamma-mia.dk/

Media Madness v/ Ann Mariager

v/ Ann Mariager
Vestergade 16, 2.
1456 København K.
Cvr.

Tlf. 30539101
E-mail: mail@annmariager.dk

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Facebook

En hjemmeside af Kliksite.dk - Online booking system af KlikBook.dk