Udgivelser

Bøger

I fremmed havn
 
Lone Kühlmann og den prisbelønnede fotograf Tine Harden har sammen besøgt de sidste ni sømandskirker, som stadig er aktive, og mødt de ildsjæle, som er en hjælp og støtte for både søfolk og fastboende danskere i nogle af verdens travleste havne.Bogen giver et historisk tilbageblik og er en stemningsfuld og underholdende beretning fra det maritime liv, og fra ni små stykker Danmark tæt på havnene i New York, Singapore, Hull, Pelepas, Rotterdam, Hamborg, Göteborg, Algeciras og Hongkong.


DET SKAL SE NEMT UD
 
Lone Kühlmann ved, at spændende arbejdsopgaver ikke er noget, man får. Det er noget, man tager. Hun har som journalist og forfatter leveret præcise analyser, breaking news og bramfrie holdninger til tusindvis af lyttere, læsere og seere i Danmark gennem mange år. Her fortæller hun med humor og stort overskud om et begivenhedsrigt liv, hvor hun fra første række har været vidne til store forandringer – i Danmark og i verden omkring os.

Fra karrierens begyndelse har hun som kvindelig journalist i en mandsdomineret verden interviewet statsledere som Ronald Reagan, Olof Palme og Menachem Begin. Hun har været til militærkup i Spanien tre måneder henne med tvillinger, drukket gin og tonic med Sean Connery, besøgt Barbara Cartland og spist frokost med Hillary Clinton.

Det skal se nemt ud er en vittig og fascinerende beretning om et begavet, passioneret og viljefast menneske, der stiller krav til livet – og ikke venter på at andre skal opfylde dem. Men også historien om den skygge, som sorgen over den elskede mors tilbagevendende depressioner kastede over det aktive kvindeliv med mand børn og karriere.


I MEDGANG OG MEDGANG
 
”Man bliver forført, fornøjet og forpustet” - Fagbladet Journalisten om Lone Kühlmanns erindringer

Lone Kühlmanns erindringer er det modsatte af en klagesang, derfor har hun også valgt den – for mange – provokerende titel I medgang og medgang. I det splinternye foredrag af samme navn giver hun et billede af efterkrigstiden, hvor nøjsomhed gav plads for højkonjuktur og hvor verden lå åben for de eventyrlystne. Hun fortæller med sit velkendte vid om kønsrollernes ændring, der i hendes ungdom gik fra at mænd var ude på noget, og piger skulle passe på sig selv, til at begge parter skulle have en god undskyldning for at sige nej! Hun fortæller medrivende om sin festlige tid i Danmarks Radio omkring tv-avisens start, da alle blev skilt, fordi det var sjovere at arbejde end at have familie, og illustrerer med udgangpunkt i sit eget liv, de store ændringer der er sket i den måde vi lever og tænker på.

"Muntre og velskrevne erindringer med et fint og kritisk blik på tiden. Det er desværre alt for sjældent, at man nu om dage griner højt, når man læser en bog, men det gjorde jeg flere gange med i Medgang og medgang."

- Leif Davidsen


AFSKAF ALDERDOMMEN
 
Bliv i de voksnes rækker.

Bliv udfordret, bliv provokeret, og bliv klogere når forfatter og journalist Lone Kühlmann og dr. med. og aldersforsker Henning Kirk kaster sammen et kritisk humoristisk blik på vores forestillinger om alderdommen. De viser ud fra den nyeste forskning, hvordan utroligt mange ”sandheder” bygger på fordomme og uvidenhed.

I gamle dage sagde man om konfirmander at de trådte ind i de voksnes rækker. Det bliver ikke sagt direkte, men det ligger i luften, at når man pensioneres, træder man ud af dem igen! Man er ikke længere voksen, man er ældre. Ikke længere en del af, men et problem for samfundet.

Kühlmann og Kirk gør vittigt og vidende op med den elendighedsretorik, der gør alle ældre til ofre. Og påviser hvordan vi som samfund kan vælge at anskue ældre voksne som en ressource eller som en belastning. Ligesom hvert enkelt menneske selv kan vælge at se sin alderdom som dødens forgård eller som en del af livet. Resultatet bliver i vid udstrækning der efter.

Deres videnskabeligt dokumenterede pointe er, at man ikke holder op med at udvikle sig, fordi man bliver gammel. Man bliver gammel fordi man holder op med at udvikle sig.


SKØNHED TIL SALG
 
På fabrikken laver vi kosmetik – i butikken sælger vi håb. Ordene stammer fra Charles Revson –grundlægger af et af verdens største kosmetikfirmaer. Og der er penge i håbet. Alene i Danmark bruger vi omkring 10 mia. kr. årligt på skønhedsprodukter, og forbruget vokser år for år.


Det er der ikke noget nyt i. Drømmen om evig ungdom og skønhed har altid eksisteret. Og der har altid været villige producenter til at imødekomme drømmene. Lone Kühlmann kaster i Skønhed til Salg et blik på skønhedsannoncer gennem næsten 150 år, og følger udviklingen fra den gang, man solgte hormonforstøvere, tandsæbe og håruld til vore dages antirynkemirakel-cremer og kosmetiske operationer.

En livsklog og humoristisk hyldest til forfængeligheden, og en overdådigt illustreret kulturhistorie
om en af menneskets allerstærkeste drifter: driften efter skønhed.

ISBN: 978-87-02-08110-7


BRØDRENE PRICE
 
Brødrene Price er blevet verdensberømte i Danmark, efter de har fornyet både måden at lave mad og tv på med udsendelsen Spise med Price. Men allerede inden de inviterede indenfor i køkkenet og deres særlige broder-forhold, var de noget ved musikken – som familien har været det i generationer.

Lone Kühlmann skriver om de begavede brødre og om deres slægt, som i over 200 år har været en del af det danske kulturliv.

Det er både vittigt og bevægende når James og Adam Price åbenhjertigt beretter om at vokse op i et kunstnerisk hjem, hvor både mor og far, Birgitte Price og John Price, havde krævende teaterkarrierer . Allerede som børn begyndte de deres frugtbare samarbejde med tegneserier, ord og musik, der siden blev til bl.a. revyer , teater og musicals.

Vi får også de voksne mænds hudløse refleksioner over arbejdet, familien livet og kærligheden.

Bogen er rigt illustreret med billeder fra familiealbummet og krydret med en række saftige
opskrifter fra familiens livretter.

ISBN: 978-87-02-09424-4


VI BLIVER IKKE YNGRE- FAT DET !
 
En munter opsang til alle os, der vakler mellem kirurgi og terapi for at håndtere alderdomstegnene. Men først og fremmest en bog der handler om, at respekt fra omverdenen får man kun, hvis man respekterer sig selv.

ISBN: 978-87-02-00624-7



NINI THEILADE
 
Hun blev berømt for sin ynde og den sprængfarlige cocktail af uskyld og erotisk udstråling.Fra hun var 14 år dansede hun solo for udsolgte huse over hele Europa og USA.Som 19-årig iscenesatte hun sine egne balletter på Det Kongelige Teater.Hun dansede for Max Reinhardt, indspillede film i Hollywood og var ballerina hos Ballet Russe de Monte Carlo.Under den glitrende overflade gemte sig et ulykkeligt, ensomt og forvirret barn. Et offer for en altdominerende seksualforskrækket mors sociale og kunstneriske ambitioner.Prisen blev følelsesmæssig og seksuel umodenhed, brudte forhold, utroskab og en følelse af utilstrækkelighed i forhold til sine egne børn.Kun i dansen følte hun sig fri.En dansk verdenskunstner fortæller ærligt sin utrolige historie.

ISBN: 87-91812-53-4



MED SLØR - OG UDEN
 
En mand skal forsørge og sikre sin familie. Til gengæld skal familien adlyde ham. En hustru har ifølge loven ikke ret til overhovedet at gå på gaden uden sin mands tilladelse. Og selv om det er en lov, mange moderne syrere aldrig har skænket en tanke, er det den daglige virkelighed i mange konservative familier. Og de behøver ikke at være fattige og bo på landet. I tekst og billeder viser Lone Kühlmann og Tine Harden stolte og veluddannede kvinder, hvis liv meget ligner vores i Vesten, og kvinder, der er så uvidende og undertrykte, at de ikke har nogen forestilling om, at de selv har rettigheder. Med slør - og uden er en nøgle til forståelse af de adfærdsmønstre hos mange invandrere og flygtninge, som vi i Danmark har så svært ved at begribe

ISBN: 87-02-04315-7

Hvad er det kvinder vil?
 
Flere tusinde kvinder i Danmark skrev dagbog den 5. maj 1998. 101 af dem er med i denne bog, der giver et fantastisk tidsbillede af danske kvinders liv og drømme.

ISBN: 87-11-11275-1


Lev selv
 
Bestselleren der med vid og bid afdækker mange af de fælder og myter som vi alle sammen ligger under for både på arbejdspladsen og i familien. Over 100.000 kvinder og mænd har grinet sig til en større erkendelse gennem denne bog.

ISBN: 87-00-17374-6


Jeg vil og jeg kan
 
Biografi om afspændingspioneren Bodil Müller. Kvinden som fik mændene ind i fødestuerne!

ISBN: 87-00-33708-0



Livet er ingen Strøgtur
 
Spændende stykke kulturhistorie med spørgsmål og svar fra næsten 100 års damebrevkasser.

ISBN: 87-11-11500-9


Mod og Vilje
 
Portræt af forfatteren Edith Rode. En rollemodel i sin samtid, og en kvinde som med mod og vilje skabte sig selv om fra en frygtsom til en livsduelig person.

ISBN: 87-11-11304-9


Tag pengene og stik af
 
Om Plat blær og Facaderæs: En Gyldendal Pamflet, som ustyrligt veloplagt tager fat på den hårfine grænse mellem plat og forbrydelse. ”Hun skriver som en flabet engel”, skrev Information.

ISBN: 87-01-18892-5


Den bedste Tid
 
Hvad forventer vi af alderdommen. Frygter vi forfaldet, glæder vi os til at få tid til eftertanke , eller lidt af det hele. 34 markante kvinder giver deres bud på de overvejelser, forventninger og håb, der knytter sig til alderdommen

ISBN: 87-11-11302-2


Oprustning eller nedrustning
Skolebog om rustningskapløbet


Lone Kühlmann har været bidragyder til følgende bøger:
GJORSLEV
ISBN: 978-87-970044-0-1 Slotsforlaget

FOLK
ISBN: 978-87-7118-9605 Frydenlund

Bag om Spejlet
ISBN: 978-87-7917496-2 Jytte Borberg, Multivers

Mit livs øjeblik
ISBN: 9788774671954 Kristeligt Dagblads Forlag

De tålte mosten
ISBN: 978-87-92816-51-1 Forlaget Ajour

Danmark på vej mod år 2020
ISBN: 8779730620, forlag: Tiderne Skifter 2004 Nogle gode bud på den fremtidige udvikling

Husk Passet
ISBN: 87-583-1094-0 Antologi om ”min værste rejse”.

Humor er "Bedste Medicin"
ISBN: 87-91014-60-6 Samling af humoristiske fortællinger.

Spejlbilleder Kendte Danskeres Yndlingsdigt
ISBN: 87-11-11060-0 Kendte danskeres yndlingsdigte

Du skal ikke lade dig nøje, Nære venner skriver til Jane
ISBN: 87-7901-074-1 Nære venner skriver til Jane Aamund

Kære Lise
ISBN: 87-7553-583-1 Nære venner skriver til Lise Nørgaard

New York - og 10 danskere
ISBN: 87-12-02180-6 Personlige erindringer om USA`s største by

Det Handler om resten af dit liv
ISBN: 87-90686-01-2 Antologi om at leve livet, mens det er der

Min Bedste Rejse, Oplevelser og rejsetips skrevet af kendte danskere.
ISBN: 87-7553-558-0 Oplevelser og rejsetips skrevet af kendte danskere

Min Bedste Opskrift, Historier og madopskrifter skrevet af kendte danskere.
ISBN: 87-7553-484-3 Opskrifter og madhistorier skrevet af kendte danskere

UDSAGN en mosaik om matematik
ISBN: 87-89229-49-5 En mosaik om matematikkens betydning for den enkelte

Barndommens Labyrint, Beskrevet af 18 danske forfattere og kunstnere.
ISBN: 87-7801-393-3 Barndomserindringer fra 18 danske forfattere og kunstnere

Livsglæde, Beskrevet af 18 danske forfattere og kunstnere.
ISBN: 87-7801-193-0 Defineret af danske forfattere og kunstnere

Kærestefolk Antologi
ISBN: 87-595-1240-7 Novellesamling om kærlighed og det, der ligner

Magasin på tværs i 125 år.

Lone Kühlmann

v/ Lone Kühlmann
ff
2314 eb
Cvr.


Tlf. 12445234
E-mail: hejhej5@gmail.com

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 16:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Facebook

En hjemmeside af Kliksite.dk